JEG SKIFTER TIL SONY

Sponseret opslag

En lang rejse

Som naturfotograf har jeg prøvet en hel del kameraer gennem årene. Mit første kamera var et Canon 750D, hvortil jeg havde købt et 55-250mm zoomobjektiv. Siden skiftede jeg til Nikon og deres D500-model, som jeg var rigtig glad for – især til prisen. Over årene hoppede jeg med på skiftet til de spejlløse Z-kameraer, udviklet af Nikon, og udvidede min samling af kameraer og objektiver i takt med, at jeg gik professionelt til mit virke. Stort set alle billeder i min seneste udgivelse Vandfugl er taget med Nikon Z9 og Nikon 800mm f/6.3 – en kombination, jeg har været utroligt glad for.

Som safari- og fotoguide er det vigtigt for mig at kunne hjælpe mine gæster med deres kameraer – uanset model eller mærke. Når jeg får rakt et kamera i en safaribil foran et par løver med ordene: “Det fungerer ikke, Mads”, er det afgørende, at jeg hurtigt kan finde fejlen og rette den – også selvom det er et kamera, jeg ikke selv ejer. Det har betydet, at jeg har lært mig selv at navigere i menuerne på Canon-, Nikon- og Sony-kameraer, så jeg hurtigt kan være til hjælp i en presset situation.

Nu tager jeg springet væk fra Nikon og over til Sony. Sony Nordic og deres fantastiske hold, med base her i København, gav mig muligheden for at blive en del af deres Creator Community – og det ville jeg rigtig gerne. Det giver mig mulighed for at være tæt på dér, hvor det sker, og for at arbejde direkte sammen med en af de helt store udstyrsproducenter i kameraverdenen. Men det har krævet, at jeg måtte have pengepungen fremme og selv investere i Sonys udstyr.

Derfor har jeg i dag investeret i en helt ny udstyrspakke hos Sony, og den indeholder bl.a. Sonys 600mm f/4 samt deres to kameraer: Sony A1 Mark II og Sony FX3. Jeg glæder mig meget til at blive fortrolig med det nye udstyr, men jeg har allerede haft det med både til Spanien på fuglefotoworkshop og til Finland på bjørnefototur – og det spiller maks!

Første indtryk

Når man bevæger sig op i kameraernes superliga – altså dét niveau, hvor man finder de dyreste, hurtigste og mest robuste modeller på markedet – bliver forskellene mellem systemerne overraskende små. Alle producenter leverer imponerende ydeevne, og det er ofte nuancer, der adskiller dem. Det kan være detaljer som, hvor avanceret kameraets autofokusalgoritme er, hvordan dets AI-chip håndterer motivgenkendelse, eller hvor effektivt det kan forudsige bevægelser på tværs af billedfladen. Også ergonomi spiller en stor rolle – hvor hurtigt kan du reagere, når du skal ændre indstillinger? Hvordan føles grebet i hånden efter en hel dag i felten? Og ikke mindst: Hvordan er knappernes layout tilpasset den måde, man arbejder som naturfotograf?

For eksempel kan alle topmodeller i dag følge en fugl i flugt med imponerende præcision – men hvordan kameraet opfanger og fastholder motivet, hvordan det reagerer på ændringer i baggrunden, og hvor stabilt det leverer skarpe billeder ved høj skudhastighed, varierer en smule fra mærke til mærke. I sidste ende handler valget ofte mere om personlig præference og workflow end om én teknisk overlegen vinder.

Derfor sammenligner jeg ofte de dyreste kameramodeller med spørgsmålet om, hvorvidt man foretrækker at køre i en Ferrari eller en Lamborghini. Det handler i høj grad om smag, personlig præference og ikke mindst, hvad der passer bedst til ens behov og arbejdsgang. Når man køber fra øverste hylde, er det svært at gå galt i byen – alle modellerne leverer på et ekstremt højt niveau, og det vigtigste er, hvilket system der føles rigtigt i hænderne på dig.

På min fotoworkshop i Spanien var det derfor helt forventeligt, at A1 Mark II’s autofokus, ISO-håndtering og viewfinder fungerede helt sublimt. Kameraet klarede alle udfordringer, jeg kastede efter det – hvad enten det var en flyvende Lille Tårnfalk, vadefugle der lettede i modlys, eller småfugle fotograferet fra skjul i tæt vegetation. Jeg oplevede, at AI-chippen, som identificerer og låser på øjne, fungerede upåklageligt – selv når siv, grene eller anden forgrund delvist dækkede dyrets ansigt.

Lavt lys og video

Jeg er netop vendt hjem fra Finland, hvor jeg har fotograferet både bjørne, jærv, ræv og elg i det smukke midsommerlys. Vi tilbragte mange timer i skjul, og landskabet lå betagende med kæruld, der prægede de våde moser og tilføjede en blødhed til scenerne. Turen gav mig også en god mulighed for at teste Sony-kameraernes evne til at håndtere lavt lys.

Et par aftener blev mørke på grund af tætte skyer og regn, hvilket gjorde forholdene ekstra udfordrende. Flere gange måtte jeg filme bjørne mere end en time efter solnedgang – ofte på ISO 12.800 og opefter. Det er teknisk krævende forhold, hvor både støjkontrol, detaljegengivelse og autofokus virkelig bliver sat på prøve. Kameraet klarede opgaven imponerende godt og leverede brugbare optagelser, selv under disse vanskelige lysforhold.

Men jeg må sige, at især Sony FX3 med sin ISO-håndtering var fantastisk under disse omstændigheder. Kameraet kunne nærmest se bedre i mørke, end jeg selv kunne. Især på videofronten mærkede jeg en markant forbedring i forhold til de kameraer, jeg tidligere har brugt.

Precapture

På min fuglefotoworkshop i Spanien fik jeg muligheden for at teste A1 Mark II’s precapture-funktion. Den fungerer sådan, at når den er slået til, tager kameraet kontinuerligt billeder, mens det fokuserer – men gemmer først billederne, når der trykkes på udløserknappen. På den måde gemmer det også billederne, der blev taget op til ét sekund før udløseren blev aktiveret. Det lyder måske spøjst og en anelse magisk, men det virker virkelig kanon godt!

Jeg har tidligere prøvet at bruge kameraer med precapture, og det har været sjovt – men det har altid været i JPEG-format. Jeg elsker at redigere mine billeder, og derfor har jeg savnet muligheden for at bruge funktionen i RAW-format. Men A1 Mark II kan gemme i RAW, og det er jo en klar win-win.

Med precapture har jeg haft mulighed for at fange øjeblikke, som er gået for stærkt til, at jeg kunne nå at reagere på dem. Når man for eksempel kigger på en fugl, der er lige ved at lette, er det svært altid at forudsige det helt præcise splitsekund, hvor det sker. Men med precapture har man reelt set et ekstra sekunds reaktionstid.

Konklusion

Det er altid en stor ting at skulle skifte system – også for mig. Der er altid nye ting, der skal læres, og gamle vaner, der skal aflæres. Jeg er for nu glad for at have fået nogle erfaringer med de nye kameraer og kan se, at der er en række funktioner, som er super brugbare for mig, især på videofronten.

For god ordens skyld vil jeg pointere, at jeg ikke er Sony-ambassadør, og at jeg selv har købt mit udstyr. Dette blogindlæg skal derfor ses som reklame.

Jeg glæder mig til at se, hvad samarbejdet bringer.

Om mig

Mit navn er Mads Hagen og jeg er professionel naturfotograf. Min blog handler om mine små og store eventyr, ud i den fantastiske Danske natur. Jeg brænder for at fortælle den gode og interessante fortælling om naturen, og ikke mindst om alle de fantastiske væsener, der lever derude. Jeg tror på at hvis man kender noget til naturen, bliver man også bedre til at passe på den.

Hvis du vil vide mere om mig kan du læse om mig på knappen herunder.