4. maj 2026
En kortfilm om drømmebilleder
Hvad kræver det egentlig at tage et rigtigt “drømmebillede”?
For mig er et drømmebillede et billede, der er stemningsfyldt, det er fyldt med farver, og det er et billede, der afspejler den ro, jeg selv finder i naturen. Disse billeder kræver tid at skabe og kan tage dage, uger eller endda måneder at fange på kameraet.
Min nye kortfilm Bjørn handler om netop dette. Den handler om at turde være tålmodig, om stædigheden bag naturfotografiet og om at turde drømme om et bestemt billede. Filmen er nu live på YouTube og kan ses ganske gratis på knappen herunder.
Naturen sat på spidsen
Filmen foregår i det nordøstlige Finland, på kanten af tajgaen, på grænsen til Rusland. Her i grænselandet lever nogle af de store rovdyr som vi har i Europa: Brunbjørnen, ulven og jærven. Det er et sted jeg holder meget af, og som jeg glædeligt besøger igen og igen, bla. på mine fotoworkshops i samarbejde med Vild Vinkel. Der er altid en fortælling at berette om og en oplevelse at indfange.
Jeg valgte at lave en kortfilm om arbejdet som naturfotograf med fokus på bjørnene, fordi det netop rammer essensen af at være naturfotograf: de mange timer i skjul med sit eget selskab, stædigheden, som skal til, når tingene ikke flasker sig, og så de enorme, men flygtige naturoplevelser, der er grunden til, at jeg tager afsted igen og igen.
Finlands sparsomme tajgalandskab sætter alting på spidsen. Naturen er rå og ubarmhjertig, men smuk og æstetisk. I dette landskab er jeg som fotograf ikke det vigtigste, og naturen er ikke til for mig, men jeg må være taknemmelig for det, som naturen giver mig.
Disneyficering af naturen på film
Kortfilmen Bjørn er skabt som mit bachelorprojekt fra min uddannelse på Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. I den forbindelse valgte jeg at arbejde med menneskets forhold til naturen på film.
Jeg synes nemlig at have spottet en trend inden for naturdokumentaren, hvori der lægges vægt på at menneskeliggøre naturen til fordel for den historie, der skal fortælles. Det gøres bl.a. filmisk ved at give naturen følelser gennem musik eller voice-over. Et eksempel kan være, at når løven nedlægger zebraen, så kommenteres der måske på, at zebraen har små unger, samtidig med at der er strygere i lydbilledet, der gør hele sekvensen meget følelsesladet.
Denne skildring af naturen afspejler menneskelige følelser, som jeg ikke mener optræder i naturen. Jeg kan ikke genkende den følelsesladede natur fra min egen erfaring, og tror ikke på at den findes. Den følelsesladede natur er det, vi i daglig tale kalder disneyficering, menneskeliggørelsen af naturen.
Dette natursyn er ikke gavnligt for naturen, fordi det rangerer nogle arter højere end andre. I førnævnte eksempel får vi indtryk af, at løven er ondskabsfuld, men hvorfor skulle den egentlig være det? Den prøver at overleve, ligesom zebraen gør. Naturen tager, og naturen giver, om man er løve eller zebra.
Så hvad gør man så som filmskaber, hvis man gerne vil fortælle noget meningsfyldt om naturen, uden at overgøre det og uden selv at forfalde til disneyficering af naturen?
Økologisk dokumentar som modsvar
Min løsning på denne problemstilling i kortfilmen Bjørn er at fokusere på min egen kamp for at opnå det gode billede i naturen. Filmens narrative bue er præget af min kamp mod mig selv og mod tiden, ikke mod naturen eller mod bjørnene. Når jeg ikke får billedet, er det ikke bjørnenes eller naturens skyld, det er bare sådan naturen er. Det giver filmen fremdrift at have fokus på mig og mit fotografi, og samtidig giver det naturen mulighed for at agere, som den vil.
Jeg ville nemlig gerne med projektet skildre naturen som en selvstændig entitet, som kan agere selv. Derfor gjorde jeg en dyd ud af i filmen at sørge for ikke at forcere naturen ind i mit narrativ. Det gjorde jeg bl.a. i kameraarbejdet ved ikke at panorere med dyrene, så de får lov til at gå ind og ud af filmen, som de vil. Bjørnene er med et filmbegreb ikke “kausale agenter” i min film og mit narrativ, men rettere selvstændige og frie til at optræde i filmen – eller ej.
Nu stikker jeg lige et spadestik dybere og vil introducere dig til teorien om den økologiske dokumentar, som fremsat af Mette Hjort. Den økologiske dokumentar er nemlig virkelig interessant i forhold til naturdokumentarer. Den økologiske dokumentar skal kunne opfylde nogle krav om at være produceret på en skånsom måde over for naturen, men skal også bidrage positivt til vores naturopfattelse og vise naturen og dens arter som selvstændige arter og økosystemer.
En god økologisk dokumentar skal kunne vise naturen som selvstændig, og som noget der er værd at passe på. Den må gerne vise naturen som skrøbelig, vi står jo trods alt midt i en masseuddøen, men den skal også give bemyndige naturen.
Dette har jeg haft stort fokus på i mit arbejde, og det håber jeg kan ses i filmen.
Bjørn på filmfestival
BJØRN KAN SES NU
Jeg har lagt Bjørn ud på YouTube, frit tilgængeligt ved at klikke på linket på knappen herunder.
Jeg håber at filmen giver et indblik i hvordan det er at være derude, og jeg håber at den inspirere til at tage afsted. Naturen rummer meget store oplevelser, det er bare med at tage afsted.
Jeg håber at du vil se filmen, og måske vil dele den med nogen der kunne være interesseret i at se den.
Om mig
Mit navn er Mads Hagen og jeg er professionel naturfotograf. Min blog handler om mine små og store eventyr, ud i den fantastiske Danske natur. Jeg brænder for at fortælle den gode og interessante fortælling om naturen, og ikke mindst om alle de fantastiske væsener, der lever derude. Jeg tror på at hvis man kender noget til naturen, bliver man også bedre til at passe på den.
Hvis du vil vide mere om mig kan du læse om mig på knappen herunder.
17. oktober 2025
20. juli 2025
1. juli 2025