Etisk forsvarlig fuglefotografering




Tilbage

En kold fornøjelse

En lille flok bramgæs trækker lavt over mit hoved i sydvestlig retning mens det iskolde vand fra bølgerne skvulper ikke langt fra mine fødder. Det er midt i februar, der har vist sig at være en af de koldeste måneder i mange år. Mit teleskop er sat op og rettet mod det kilometerlange stendige foran mig. De foregående dage har jeg brugt timevis på observation i området, der er gæstet af 16 sortgrå ryler. Mit mål er at få en unik serie af billeder af dem.

I de seneste år har mange suppleret kikkert med kamera. Som fotograf ser jeg det som en fantastisk udvikling, fordi der i min optik er så mange unikke naturoplevelser at opnå med et kamera. Men med et øget antal fotografer er det særligt vigtigt at vi tager hensyn til den natur som vi fotograferer. Det er vigtigt at fuglefotografering skal foregå bæredygtigt, så der også er noget at fotografere fremover.

16 ryler i det fjerne

Mens jeg sidder på stendiget og spejder ud over den endeløse række af sten, dukker pludselig et fjerklædt hoved op i teleskopet. Inden længe har jeg øje på 5 stk. fouragerende sortgrå ryler langt ude på diget. Jeg ved fra mine foregående dages observation at flokken har det med at fouragere i en bestemt retning langs vandkanten, og de vil dermed i teorien følge stendiget til de er i foto afstand, hvis bare jeg er tålmodig nok. Det er sådan noget information der er essentiel i godt fuglefoto, men det er samtidig også det der er så utroligt tidskrævende.

I teleskopet ses rylerne i konstant kamp med bølgerne der slår mod diget. Det er vildt at opleve dem tage slag efter slag fra bølgerne, og samtidig ikke glide i havet. Inden længe har de arbejdet sig blot 40 meter fra mig. Sortgrå ryle er ikke en særligt sky fugl og jeg har hverken medbragt camouflage eller fotoskjul. Teleskopet bliver nu hurtigt pakket væk og jeg lægger mig øjenhøjde med rylerne, nu gælder det.

Rylerne går blot 15 meter fra mig og afsøger hver en sten for hvirvelløse dyr. Næbbene kører på højtryk op og ned og fuglene hopper mere eller mindre elegant fra sten til sten. Jeg begynder langsomt at tage billeder, for at fuglene kan vænne sig til lyden af kameraets spejl når de kommer tættere på.

Helt tæt på

15 meter bliver til 10 og mit kamera kører nu på højtryk. Jeg forsøger at holde mig i ro, så jeg ikke skræmmer fuglene, men tager billeder på livet løs. Jeg kan mærke at der er mange gode billeder imellem, og jeg arbejder med både portrætter og med mere abstrakte kompositioner. Alle mine overvejelser, min forsigtighed og min tålmodighed gør at jeg nu kan arbejde med fuglene på helt nært hold og fotografere dem uden at de hverken ændrer adfærd eller bliver skræmte af min tilstedeværelse. Fuglene arbejder sig nu så tæt på mig at mit kamera ikke kan fokusere. Et ægte luksusproblem som fuglefotograf. Snart har rylerne passeret mig og fouragerer videre på stendiget i deres udstukne retning. Hvilket fantastisk møde med en fantastisk fugl!

Medbring dit kamera på din næste tur, men tænk grundigt over din metode, din fremgangsmåde og ikke mindst hvilken betydning din tilstedeværelse har på fuglene. De bedste fuglefotos jeg har set har været af fugle der har turde bevæge sig tæt på fotografen og ikke omvendt.

Mit råd er: Vær tålmodig og udnyt dit kendskab til arterne til at forudsige deres adfærd, så kommer magien helt af sig selv. 

– Mads

Relaterede blogindlæg

Om mig

Mit navn er Mads Hagen og jeg er professionel naturfotograf. Min blog handler om mine små og store eventyr, ud i den fantastiske Danske natur. Jeg brænder for at fortælle den gode og interessante fortælling om naturen, og ikke mindst om alle de fantastiske væsener, der lever derude. Jeg tror på at hvis man kender noget til naturen, bliver man også bedre til at passe på den.

Hvis du vil vide mere om mig kan du læse om mig på knappen herunder.


Læs mere

Tidligere indlæg

Skriv dig op til mit Nyhedsbrev

Skriv dig op til mit nyhedbrev og få 10% rabat på din første ordre.

%d bloggers like this: