Macro fotoworkshop, Juli 2024

MACRO FOTOWORKSHOP 2024

This workshop is in danish. This page is aswell.

2500,- DKK

14/7-24

6 timer

10 pladser

Om denne macro fotoWorkshop

Om workshoppen

Med Lars Kristensen, Mads Hagen og Ole Ekelund tager vi ud og leder efter fascinerende smådyr og interessant vegetation i Stensbæk plantage. I fototasken har vi på denne tur vores makroobjektiver, som vi skal ”i dybden med” for at få de mest fascinerende, smukke og fortællende nærbilleder på denne macro fotoworkshop.

Over 6 timer i små grupper (max 5 deltagere per instruktør) træner vi makroteknikker og arbejder med lys og kompositioner på de mange smådyr og planter, som plantagen byder på.
Vi skal på jagt efter sommerfugle, biller, edderkopper, kødædende planter etc. helt tæt på.

Om lokationen:
Vi skal besøge Stensbæk plantage som er en hede plantage og tilmed en rigtig lille perle beliggende i nærheden af Gram mellem Vojens og Ribe.
Her finder vi mange interessante arter som Argus blåfugl, Foranderlig blåfugl, dukat sommerfugl, trehornet skarnbasse, firben, hugorm og Soldug for blot at nævne nogle få.

Om instruktørerne:
Lars er insektekspert og har specialiseret sit fotoarbejde omkring makrofotografi. Derudover er han forfatter til den aktuelle bog ”100 danske smådyr”. Mads og Ole arbejder ligeledes med makrofotografi og er derudover erfarne fotoinstruktører og workshopledere.

Hvem kan deltage:
Alle kan være med lige fra begyndere til mere øvede.

Gruppestørrelse:
Max. 15 deltagere til tre instruktører, så Lars, Mads og Ole kan komme rundt i gruppen.

Mødested og tidspunkt:
Vi mødes: Mølbyvej, 6510 Gram. GPS-koordinater: 55.28088 8.93513 (55°16’50.6″N 8°56’04.0″E).
Start kl. 08.00 
Slut kl. 14.00 

Anbefalet udstyr:
Spejlrefleks- eller systemkamera med makroobjektiv. I mange tilfælde vil et teleobjektiv med lille mindste fokusafstand også kunne anvendes til makrofotografi.
Mobiltelefonkameraet kan også bruges til nærbilleder, men har naturligvis sine begrænsninger i forhold til nyere spejlrefleks- eller systemkameraer.

Bemærk:
Mødetid senest 15 minutter inden turen starter.

 

safari, lige for fødderne

Lars Kristensen er natur-makrofotograf og interesserer sig for de mindste dyr i natiuren. Har udgivet fotobogen “100 danske smådyr”.

Mads Hagen er en ung naturfotograf, der har arbejdet professionelt med naturfoto i en årrække. Mads interesserer sig særligt for wildlife fotografi med fokus på fugle, pattedyr og smådyr.

Ole Ekelund har fotograferet på entusiast niveau siden han var dreng. For 3 år siden gjorde han passionen for natur og fotografi til sin levevej. Særligt har fotografering af dyreliv en stor plads i Oles hjerte.

Læs mere om dine turledere Lars Kristensen Mads Hagen og Ole Ekelund

Tilmelding

Booking foregår igennem Vild Med Danmark og gøres på knappen nedenfor. Hvis du har nogle spørgsmål, så ræk ud til mig, så skal jeg svare med det samme:

E-mail: [email protected]
Phone: +45 2116 1892

GALLERI

Du vil måske også være interesseret i

Zimbabwe FOTOworkshop

Tag med Mads Hagen og Ole Ekelund på dette eventyr dybt ind i Afrikas hjerte og oplev det ikoniske dyreliv og legendariske landskaber i Zimbabwe.

BLIV EN DEL AF EVENTYRET

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag en gratis let version af min e-bog om dyrelivsfotografi.