Flydeskjul WORKSHOP

1599,- DKK

aftales

3-4 timer

1 til 1

Om workshoppen

Indhold:

Kom tæt på de smukke toppede lappedykkere, mens de danser og kæmper i denne workshop ledet af Mads Hagen.

Workshoppen er primært designet til at arbejde med toppede lappedykkere, som er en af Danmarks smukkeste fugle. Den har en række fotogene adfærdsmønstre lige fra at danse henover vandoverfladen til at kæmpe om territoriet med andre lappedykkere. Derudover kan det også være muligt at komme tæt på arter som: fiskehejre, lille lappedykker, troldand og skarv.

Workshoppen foregår fra et flydende skjul, hvilket betyder, at vi skal ud i vandet sammen med dykkerne. Flydende skjul er en fantastisk måde at arbejde på, fordi det giver dig mulighed for at komme i øjenhøjde og utrolig tæt på de smukke fugle.

Under workshoppen vil vi:

  • Lære at sætte et flydende skjul op.
  • Lære hvordan man bevæger sig korrekt i forhold til fuglene.
  • Lære at forudsige adfærd.

En til en:

Workshoppen foregår som en-til-en workshop. Du vil få dit eget flydende skjul, hvorfra du kan arbejde. Mads vil være i vandet med dig i sit eget flydende skjul og guide dig, så du får den bedst mulige oplevelse.

Sted:

Denne workshop vil blive afholdt i Kalvebodløbet i København, som er lavvandet og derfor meget godt egnet til begynderfotografering fra flydende skjul.

Hvornår er det bedst for denne workshop?

Du vil opnå forskellige resultater afhængigt af, hvornår i sæsonen du booker. I begyndelsen af sæsonen (ultimo marts og gennem april) præges af dans. Det er her territorier kæmpes om, og fotograferingen vil være meget actionpræget på dette tidspunkt. Fra maj til midt i juni vil de fleste toppede lappedykkere være i gang med at bygge rede, og mængden af action vil derfor falde en smule. Til gengæld er denne periode god til portrætfotografering. Fra juni og fremefter vil sæsonen byde på unger, som de første dage sidder på forældrenes ryg.

Mødested:

Vi mødes ved Åmarken station, København, ved solopgang og går derfra sammen mod lokaliteten. Vandet er roligst om morgenen, og derfor vil workshoppen kun blive tilbudt om morgenen.

Varighed:

Varigheden af workshoppen afhænger meget af vandtemperaturen. Tidligt på sæsonen, dvs. midt i marts, er vandet koldt, og derfor kan du ikke være i vandet i så lang tid ad gangen (ca. 2-3 timer). Senere på sæsonen hen imod sommeren kan en workshop vare ca. 4-5 timer.

Sværhedsgrad:

Du behøver ikke at have stor viden om arter eller dybdegående kendskab til vandfuglefotografering for at deltage i denne workshop, men det forventes, at du har udstyret til at komme i gang. Det er nemt at fotografere i skjulet og fuglene kommer tæt på.

OBS: Vær opmærksom på at det er ret hårdt at arbejde i flydende skjul. Lokationen er lavvandet og bundforholdene kan være svære at gå i. God fysisk form er derfor et must for denne workshop.

Sprog:

Denne workshop kan afholdes enten på dansk eller engelsk. 

Du skal medbringe:

  • Vaders.
  • Kamera + objektiv (400mm eller mere anbefales).
  • Varmt tøj under dine vaders!

Mads medbringer:

  • Dit flydende skjul.
  • Gimbal til dit skjul.

Sikkerhed:

Sikkerhed først! Mads har en detaljeret viden om lokaliteten og vil guide dig i, hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre, når du arbejder fra flydende skjul. Vandet på lokaliteten er lavvandet, og under normale vindforhold er der ingen fare for, at vi bevæger os til steder, hvor vi ikke kan nå bunden.

Vejr:

Denne workshop afhænger meget af vinden. Hvis vinden er for kraftig, bliver dyrene bange for det flydende skjul, og derfor forbeholder Mads sig retten til at aflyse ved kraftig vind. Ved aflysning fra arrangørens side har du mulighed for at booke en ny dag eller få fuld refusion.

Booking

Hvis du er interesseret i at booke denne workshop enten som en privat workshop eller som en gruppe workshop, skal du kontakte mig gennem kontaktoplysningerne nedenfor:

E-mail: [email protected]

TLF: +45 2116 1892

GALLERi

DU VIL MÅSKE OGSÅ KUNNE LIDE

GRUNDLÆGGENDE FOTOKURSUS I DYREHAVEN

Hvis du drømmer om at blive en bedre naturfotograf og få mere ud af dit kamera og dit feltarbejde, er dette grundlæggende fotokursus i naturfotografi noget for dig.

BLIV EN DEL AF EVENTYRET

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag en gratis let version af min e-bog om dyrelivsfotografi.