COMPANY INFORMATION
Mads Hagen Naturfoto
CVR. 41421681
Copenhagen, Denmark
Oplev Finlands endeløse taiga sammen med Safari and Beyond og de professionelle naturfotografer Mads Hagen og Ole Ekelund på en spændende fotoworkshop.
Hovedfokus vil være europæisk brunbjørn, men der er også chance for bla. ulv og jærv. Gruppen er på max 12 deltagere.
Dag 1:
Fra København til Kajaani med skifte i Helsinki.
Flyveturen er med Finnair. Indlogering på Bear Centre.
Dag 2:
Efter morgenmad gør vi vores udstyr og oppakning klar. Mads og Ole informerer om praktik, forholdsregler og tips & tricks til fotografering fra skjul. Efter et måltid varm mad bliver vi om eftermiddagen guidet til vores respektive skjul, som vi arbejder og sover i til næste morgen.
Dag 3-4:
Efter returnering fra skjulene får vi en god og velfortjent morgenmad på lodgen. Resten af formiddagen og hen over middag er der tid til backup, sortering og billedbehandling. Har man behov for en lille gåtur i de smukke omgivelser eller et kort hvil på værelset er det selvfølgelig også muligt. Tidligt på eftermiddagen spiser vi et måltid mad og derefter går turen atter ud i skjulene.
Dag 5:
Efter morgenmad pakker vi sammen og bliver hen over middag transporteret til Kajaani lufthavn. Med en mellemlanding i Helsinki ankommer vi til Københavns lufthavn lige før midnat.
Bear Centre har knapt 30 fotoskjul og ligger i små grupper fordelt over et meget stort areal. Hvert enkelt skjul er placeret optimalt i terrænet og i forhold til lys, forgrunds- og baggrundselementer. I løbet af de tre dage roterer vi mellem de bookede skjul, så alle får prøvet at fotografere dyrelivet i forskellige naturscener.
Skjulene er typisk indrettet til 2 personer med 2 eller flere fotoåbninger til hver fotograf. Visse af skjulene er forsynet med lav fotoåbning i gulvniveau. Ved hver fotoåbning findes standard 3/8” gevind, hvorpå foto/videohoved fastmonteres.
Ved afgang til skjulene udleveres en lille rygsæk med kildevand, sandwiches, varmt vand, kaffe/the og snacks til natten/morgen.
Bjørnene kan lægge vejen forbi fotoskjulene i alt fra 10 meters afstand til mere end 100 meter. Derfor vil et (eller flere) spejlrefleks/system kamera med tilhørende zoomobjektiver dækkende området fra 70-400 mm være godt at have med på workshoppen. Derudover er det nødvendigt med et (eller flere) foto/videohoveder.
Stativ kan anvendes i skjulene, men er upraktiske og unødvendige, da skjulene er forberedt til
montage af foto/videohoved direkte i planken under fotoåbningerne.
En bærbar computer er helt uundværlig til backup og billedredigering. Vi får taget mange billeder, så det er vigtigt med masser af plads på harddisken. Sproget på turen vil være dansk,
men kommunikation med personalet på Bear Centre vil foregå på engelsk.
Ole er uddannet kemiingeniør men har skiftet farmakarrieren ud for at gøre sin passion for naturen til sin levevej og etablere Ekelund Photo. Særligt har fotografering af dyreliv en stor plads i Oles hjerte og han har et indgående kendskab til afholdelse af workshops og undervisning i fotografi.
Du kan se Oles arbejde her:
Mads er en ung naturfotograf, der har arbejdet professionelt med naturfoto i 4 år. Mads interesserer sig særligt for wildlife foto, hvor fuglene har en særlig plads i hjertet, men han fotograferer dyr i alle størrelser, former og farver lige fra engens skrøbelige sommerfugle til savannens majestætiske elefanter.
Du kan se Mads’ arbejde her:
Vil du sikre din plads på turen så foregår tilmelding direkte igennem Safari and Beyond:
Email: [email protected]
Website: www.safariandbeyond.dk
Telefon (kl. 10-16): 7370 9015
Mads Hagen Naturfoto
CVR. 41421681
Copenhagen, Denmark
Cookie | Duration | Description |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |
JOIN THE ADVENTURE
Sign up to my newsletter and receive a free lite version of my E-Book about wildlife photography.